Hvad er kropsterapi?
Kropsterapi er en måde at komme tættere på kroppen og mærke hvad den har brug for.
Gennem massage, afspænding, aflastning og energetisk behandling arbejder vi med kroppen i et roligt tempo. Jeg tilpasser behandlingen til dig og til det du kommer med.
Det kan være at du har meget i hovedet, føler dig spændt eller har brug for en pause fra krav og tempo.
Kropsterapi foregår fuldt påklædt og altid med respekt for dine grænser.
Pris
450 kr. (nedsat pris indtil endt uddannelse)
60-75 minutter
Bestil en samtale her:
Telefon: 28833931
E-mail: terapi@lazlodenis.dk
Hvordan foregår en kropsterapisession?
Vi begynder med at tale om hvad du oplever og det der fylder i dit liv.
Herfra kan vi langsomt rette opmærksomheden mod kroppen og være nysgerrige på, hvordan det du oplever indeni også kan mærkes fysisk.
Nogle gange kan spændinger, uro eller andre kropslige reaktioner hænge sammen med følelser eller traumer, som har sat sig i kroppen.
Jeg kan godt lide at bevæge mig mellem det mentale og det kropslige og udforske forbindelsen mellem de to sammen med dig.
